Seminar om udtrapning af psykofarmaka

Seminar om udtrapning af psykofarmaka.

Hotel Nyborg Strand 16. marts 2018.

Flere psykiatere har opfordret os til at holde et kursus om udtrapning af psykofarmaka samtidig med Dansk Psykiatrisk Selskabs årsmøde. Psykiater Jan Vestergaard indsendte et forslag om et to-timers symposium til årsmødet om udtrapning af benzo-diazepiner, hvor Peter C. Gøtzsche fra Cochrane-centret skulle fortælle om udtrapning af psykofarmaka. Da der ikke var plads i årets program, holder vi selv et seminar, der gentages om eftermiddagen for at give flere mulighed for at deltage.

En af psykiatriens allerstørste udfordringer er, at flere hundrede tusinde danskere er i behandling med psykofarmaka. Mange af disse patienter ville få et bedre liv, hvis de blev trappet ud, og rigtig mange ønsker det, men kan ikke få professionel hjælp til det. Seminarerne finder sted i salon 20 og 21 på 1. sal. (trappen til venstre, når man kommer ind fra hovedindgangen).