Vacciner: sandhed, løgne og kontroverser; en misvisende boganmeldelse af læge Ida Donkin

Læge Ida Donkins anmeldelse af min bog, ”Vacciner: sandhed, løgne og kontroverser” er nedladende og meget misvisende. Hun mener, jeg er en mand med en sag. Den første sætning i bogen er: ”Denne bog kan hjælpe dig med at navigere i det forvirrende og ofte modstridende hav af oplysninger om vacciner”. Hvis det er en ”sag”, er det vel en god sag? Kritik af Donkins boganmeldelse

Donkin kalder det ”konspirationsteorier”, at jeg påviser i bogen, ligesom i mine andre bøger, at der er mange interessekonflikter, der påvirker de lægelige anbefalinger”. Det er ikke teorier, men kendsgerninger.

Donkin skriver, at jeg ikke anerkender de officielle tal for årlige influenzarelaterede dødsfald. Naturligvis ikke. Jeg forklarer nøje i bogen, hvorfor sådanne tal er yderst upålidelige, og at influenzavaccinen ikke har nogen dokumenteret effekt på dødeligheden.